tirsdag den 26. oktober 2010

Flere kopper

Se bare hvor mange kopper jeg har fået. Jeg har masser på maven og ryggen, og de klør alle sammen. De klør så meget, at jeg ikke kan sove lige nu, men mor har smurt noget creme på. Det er meget koldt og dumt, når det kommer på, men det klør ikke så meget mere, når det er på.

Hej fra mig.

mandag den 25. oktober 2010

Noget med kopper

Hej.

Jeg har fået nogle kopper. Det er ikke sådan nogen man kan drikke af. De her er nogle små røde prikker. De klør og er meget irriterende. Jeg tror nok det hedder skoldkopper. Det er jeg rigtig træt af. Og nu vil jeg sove, så jeg ikke skal tænke på at de klør.

torsdag den 14. oktober 2010

Mine ører

Hej.
I dag har jeg været henne ved en masse mennesker, som skulle gøre noget ved mine ører. De gør tit ondt og det er jeg rigtig ked af. Jeg havde mor og far med. Det var jeg glad for, for jeg blev lidt ked af det, da jeg vågnede efter at have fået nogle dimser ind i ørerne. Det tog heldigvis ikke ret lang tid før jeg havde det godt igen.
Nu er jeg faktisk gået i seng, men far har lovet at skrive lidt herinde for mig.

torsdag den 16. september 2010

Mere øv

Min dagplejemor har været forbi i dag. Hun ville fortælle, at jeg skal ha' et andet sted at gå på arbejde, når det har været jul og vi har fået nyt hår. Det er jeg ikke så vild med. Hun siger hun skal ha' et eller andet når hun har fået løn. Noget efter, tror jeg. Men det forstår jeg ikke helt.

Jeg synes bare det er meget øv!

tirsdag den 14. september 2010

Av....

Jeg har så ondt i mine ører. Jeg har været til doktor sammen med mor og nu skal jeg snart ha' drøn på. Eller var det dræn? Ved du hvad det er?

søndag den 5. september 2010

Se hvad min fister faster havde med til mig. Nogle fine biler, som min far har sat op på min væg.

















Der er også en på min dør, så man kan se at der bor en racerkører inde på værelset. Det er selvfølgelig mig. Jeg har nemlig fået så lange ben nu, at jeg kan nå pedalerne på min go-kart. Den kan du nok godt huske, at jeg fik engang.

:)

Se lige mig

Min mor og far har købt en smart stol til mig, så jeg kan sidde bagpå deres cykler. Det er smart når både mor og jeg skal på arbejde, for så kan vi spare noget der hedder tid. Det vil jeg gerne spare.

Se hvordan jeg sidder i stolen. Billedet er taget inde i fars værksted, men vi kørte en tur bagefter. Det var rigtig sjovt.





















Nå, men jeg må vist hellere få mig en middagslur. Jeg er rigtig træt af al den friske luft.

Jeg har forresten også haft besøg af faster og bedstemor i dag. Det var hyggeligt. Faster havde en masse ting med, så nu kan jeg få en sej racerbil på væggen inde på værelset. Den må du se en anden gang, for jeg er ..... zzZZZZzzzzzzzzzzzzzz