lørdag den 21. februar 2009

8 uger gammel

Jeg har haft travlt, så der er ikke kommet nye billeder op.
Min mor har taget det billede, der er her. Det er ca. 1 uge gammelt. Og jeg er snart 9 uger gammel, men det kan du jo se ude til højre.

:-)

fredag den 13. februar 2009

Hos bedstemor

For nogen tid siden, var jeg på besøg hos min bedstemor.
Jeg har glemt at lægge billedet op, så det kommer her.

:-)

tirsdag den 10. februar 2009

Besøg af den flinke dame.

For lidt tid siden, havde jeg besøg af en flink dame, som vejede og målte mig. Hun har været på besøg igen i dag og jeg er blevet vejet igen. Jeg vejer nu 3900 4900 gram og er 56,5 cm lang. Så den anden dame der havde målt mig, må bestemt ha' målt forkert. Jeg er rigtig god til at løfte mit hovede, når jeg ligger på maven. Så det sagde damen, at mor og far skulle øve sammen med mig. Det er også godt, at ha' stærke nakkemuskler når man skal køre racerbil, siger min far.

Nu vil jeg lige ha' en eftermiddagslur. Vi ses senere her på min blog.


Råårkkpyyyhhh...

:-)

(2.3.2009: Editeret af Magnus' far. Den opgivede vægt var forkert..)

lørdag den 7. februar 2009

Hygge i min penthouselejlighed

Jeg har hygget mig lidt i min penthouse lejlighed. Min mor har hængt nogle sjove dimser op, som jeg godt kan li' at kigge på. De kan snurre rundt og nogle af dem siger lyde når man ryster dem. Det er sjovt. Men jeg gider ikke være i lejligheden så længe af gangen. Jeg vil meget hellere være sammen med min mor og min far. Især mor, for hun har mad. :)

I dag har jeg forresten været ude og køre i min egen vogn. Først sammen med mor og bagefter, lige for lidt siden, sammen med far. Det er sjovt, selvom jeg bliver lidt træt og godt kan komme til at falde i søvn undervejs.

Hej hej...


:-)

PS: Min far han siger, at hvis du synes jeg ser lidt forkert ud på videoklippene her på min blog, så er det fordi videoen er lavet til at ses på et bredformat tv, men det kan min blog ikke vise rigtigt. Jeg håber du forstår det, for det er lidt svært for mig at forstå.

Film med mig

Orw ja...min far siger, at han vil finde en film med mig, hvor jeg er i min penthouselejlighed. Jeg har fået nogle smarte dekorationer, som min mor synes er helt vildt sjove...
Filmen skal vi nok lige få lagt op når vi har sovet lidt.

:-D

Smart tæller

Jeg kan ikke rigtigt sove, så min far har sagt, at jeg kunne skrive noget på min blog. Jeg har lagt en lille tæller ind så I kan se, hvor gammel jeg er lige nu. Du kan se den ude i den side, hvor der er et lille billede af mig.

Nu er jeg så alligevel en smule træt, så jeg tror nok, at jeg vil putte mig under dynen med min sut.

Godnat....

:-)