onsdag den 11. december 2013

Julegave logik

Pernille: "- Nå Magnus, hvad tror du fister faster ønsker sig i julegave?"
Magnus tænker lidt... "- En tissemand"
Pernille: "- Øhh,..ok. Hvorfor det?"
Magnus: "- Fordi det er meget praktisk, når man skal tisse"


mandag den 25. november 2013

Spiderman

Mormor og morfar havde taget Spiderman med hjem fra Spanien. Han bor hos os nu....

fredag den 22. november 2013

Vaskehal

Jeg har jo været lidt syg i dag, haft feber og været lidt sløj. Far og jeg har leget med Lego og se bare en flot vaskehal vi har fundet på.

Der er rødt og grønt lys, så man kan se om der er optaget. Vi har taget porten af, så man kan se bilen inde i vaskehallen. Der er også en port i den modsatte side, så man kan køre ud igen. Vi lavede også en stor støvsuger, så man kunne få en rigtig fin bil. Den kan du lige se lidt af bagved.

Her til aften har jeg fået det bedre. Og så er min fister faster kommet på besøg. Hun skal sove her til i morgen. Det synes jeg er dejligt.


Julegaveblad

Når det snart er jul, så får jeg et julegaveblad. Det sætter jeg krydser i, så man kan se hvad jeg skal ha'. I dag har jeg været syg, men jeg sad alligevel og tegnede i mit blad fra Fætter Bebær.




torsdag den 14. november 2013

Lanternefest

I går havde vi lanternefest i børnehaven. Der var en masse fakler og vi havde lavet lanterner som vi fik da vi kom. Vi sang nogle sange om stjernerne, månen og lanterner. Så kom lysfeen og hun fortalte om den lille familie og tiggermanden, som hjalp dem med at finde lys.
Det var rigtig hyggeligt og da vi skulle hjem, kunne vi se stjerner på himlen.





fredag den 8. november 2013

Overskæg

Magnus har spillet "Gammel tiggermand" i børnehaven. I den forbindelse skulle han ha' overskæg.
"- Det er et cykeludstyr, far"


Ninja

Magnus sidder og tegner ninja'er. De har selvfølgelig våben, men sværdet skal naturligvis være på ryggen. Resolut vender han papiret om og tegner sværdet der.

lørdag den 19. oktober 2013

Fremmedord....

Mor:  -Hvad skal de såler i sofaen Magnus?
Magnus: - Det er til abstraktion...
Mor: - Hvad betyder det?
Magnus: - Det betyder jo værdighed og det sidder i fødderne.
Mor: - ?!!!

torsdag den 5. september 2013

Muligvis ikke lige en historie vi kender...

Magnus har hørt "Dinosaurerne" og "Prop og Bertha" den sidste uges tid, når han skulle sove. Til aften ville han så gerne høre noget andet.
"Jeg vil gerne høre pikilangstrømpe", kyndgjorde han så.
Det var lidt svært at holde masken, imens vi fandt Pippi Langstrømpe historien.
:)

søndag den 11. august 2013

Det med kærester

Jeg har talt med min mor, imens jeg var i bad.
"- Mor, hvornår bliver jeg 20 år, så jeg kan få en kæreste?"
"- Det tager lidt tid. Kunne du godt tænke dig en kæreste?"
"- Ja, hun skal hedde Sønderborg..."
"- Sønderborg er en by. Tror du ikke vi skal finde en med et fornavn, som f.eks. Tina eller Lotte?"
"- Jo, så vil jeg ha' en der hedder Caroline Sønderborg"

tirsdag den 16. juli 2013

Legoland

Jeg har været med mor og far i Legoland i dag. Det eneste der virkelig var fedt, var Lego Chima. Vi var i bigrafen og så en Lego Chima film, hvor der kom fugle flyvende ud i hovedet af os. Det regnede også. Det blev jeg lidt bange for.














Bagefter var far og mig ude og køre i tog. Det var en tunnel hvor det blinkede og larmede, fordi de var ved at eksplodere noget. Men jeg klarede det.







Der var også noget StarWars som jeg kiggede på.
Jeg har stadigvæk ikke min sut, men jeg har savnet den rigtig meget i nat. Mor og far sagde at jeg næsten ikke var til at trøste.

mandag den 15. juli 2013

Min sut

I dag har jeg sat min sut på suttetræet i Madsby Parken. Jeg savner den. Især nu hvor det er blevet aften. Jeg kan næsten ikke holde det ud. Jeg hader næsten den her dag....

Men jeg fik også en lille slange på min arm nede i Madsby. Den gik af da jeg kom i bad, men far havde taget et billed af den inden da.


På tur med mor og far

Hej.

I weekenden har jeg været på tur med mor og far. Vi havde også Enzo med. Først besøgte vi min oldemoster Susanne (min fars moster) og Lars. Der var også Ane og hendes kæreste Nilas. Det var rigtig sjovt og vi spillede fodbold i haven.
















Næste dag var vi på besøg hos Gustav, Marius og deres mor og far, Sanne og Ernst. Det var rigtig vildt, for de havde Batman, StarWars og Skylanders på en spillemaskine. Og så legede vi med sværd og købmandsbutik og en hel masse andet. Om aftenen skulle vi sove på Gustavs værelse. Det var fedt.


fredag den 12. juli 2013

Mini huse

Mor, far og jeg har været på besøg i Fredericia Miniby i dag. Det var sjovt at gå rundt mellem de små huse, som var Fredericia dengang der var krig.
Du skal prøve at tage derhen en dag.









tirsdag den 9. juli 2013

tirsdag den 2. juli 2013

Jeg synger

Hej

Det er lidt tid siden jeg har skrevet, men jeg har lavet mange ting. Jeg har øvet mig på en sang som jeg godt kan li'. Den hedder "Somebody that I used to know" og der er en mand som bliver malet på kroppen, imens han synger. Der er også en dame som synger.
Jeg kan ikke lægge filmen her på bloggen, så prøv at klik her for at se filmen (det er sikkert, siger far!)

Jeg så forresten en anden film i går. Det var en der hed Grusomme Mig. Den var rigtig sjov, men der hvor Hr. Gru skulle tale med manden i banken, syntes jeg den var lidt uhyggelig. Det var fordi ham bankmanden så rigtig sur ud og kunne mase et æble i sin hånd.
Mor og mig har set en plakat hvor der er en ny Grusomme Mig film. Den tror jeg at jeg skal ha' mor og far med i bigrafen og se.

Nå, men nu er det sengetid. Go' nat.

fredag den 31. maj 2013

Min motocykel

Jeg har fået en motocykel. Jeg er hurtig når jeg kører på den...




fredag den 10. maj 2013

Bedsteforældre / blomsterdag i børnehaven

Den anden dag, havde vi blomsterdag i børnehaven. Det er en dag, hvor vi planter nogle blomster og har besøg. Jeg havde besøg af farfar og Jytte.


Farfar hjalp med at plante blomster


























og jeg viste rundt i børnehaven




















Det var rigtig hyggeligt.
Blomsterne skal ha' vand når vi er i børnehaven, så det er godt at det regner i weekenden...

lørdag den 20. april 2013

For 2 dage siden tog min bedstemor op på min stjerne. <3 Jeg savner dig bedstemor.


mandag den 15. april 2013

Snart sommer, men mor er syg

Det har været rigtig dejligt vejr i dag. Jeg var ude på børnehavens legeplads med kun bukser og trøje på. Og støvler. Jeg tror det blir en dejlig sommer nu.

Min mor er på sygehuset, fordi hun har ondt i myrerne. Så far og mig var oppe og besøge hende i dag.

Jeg så at sygeplejersken satte en lille vandhane på mors hånd, så hun kunne få medicin.
Jeg vil også være læge, så jeg kan gøre de syge raske. Så vil jeg ha' lægekostume på og snige mig ind.
Mor kommer måske hjem i morgen. Det håber jeg for jeg synes det er en skam hun ikke er hjemme hos os andre.





Bagefter kørte vi ud til mormor og morfar, hvor vi spiste suppe. Det kan jeg ret godt li'. Jeg hjalp mormor med at tømme søen for tang og vi fandt en død skruptudse.