tirsdag den 21. april 2009

Mit navn er Magnus Albertsen Kjærbro

I søndags skete der noget mærkeligt. Jeg fik en fin hvid dragt på og en anden hvid dragt udenpå. Min mor sagde, at det kaldes en dåbskjole. Den er vistnok meget gammel. Den er i hvert fald så gammel, at min far også har haft den på da han fik sit navn.
Så kørte vi hen til kirken. Derhenne var der en masse mennesker og en masse mærkelige lyde. Jeg var blevet lidt træt, da min far bar mig rundt, så jeg husker ikke så meget. Jeg vågnede ved, at min mor og far sad og kiggede på mig, imens de så rigtig glade ud. Og så hørte jeg de der høje lyde, som kom ind i mellem. Jeg tror nok det var noget der hed et orgel.
Da jeg havde ligget og kigget på mor og far rigtig længe, skulle vi endelig hjem. Og hjemme fik jeg lige en tur i min egen vogn og der kom jeg til at falde lidt i søvn, lige efter der var blevet taget billeder af mig.
Det var rigtig hyggeligt, at der var så mange mennesker der kom og besøgte mig. Og jeg fik en masse rigtig gode gaver, som jeg er meget glad for. Tak skal I have, alle sammen.
Nu snupper jeg lige en lur på sofaen. Det er altså hårdt, at være midtpunkt.

Hej hej.

:)

Rettet af far: Dåbskjolen er så gammel, at Magnus' oldefar var den første der blev døbt i den. Det skete i 1917.

torsdag den 9. april 2009

Se en flot fyr

Jeg har fået besøg, af en gæst i min penthouselejlighed. Det er en rigtig flot dreng. Se selv...

tirsdag den 7. april 2009

Hygge med far


I dag har jeg hygget mig lidt med far.


Vi kiggede lidt på computeren.







Se selv, hvad det var, der var så interessant! Du kan klikke på billedet, så det bliver lidt større.








:-)

mandag den 6. april 2009

Solskin

Hej.

I dag har jeg været ude på terrassen sammen med mor og far. Jeg fik en smart kasket på, så jeg ikke fik solen i øjnene. Jeg havde også en hue indenunder så jeg ikke fik ondt i ørerne. For selvom solen skinnede og det var dejligt, så var det også en smule koldt for mig.



Jeg sov en masse gange, men ikke ret længe. Jeg tror nok, at min mor er kommet til at spise noget jeg ikke kan li', for jeg havde godt nok ondt i maven. Imens jeg sov fik mor rodet lidt i nogle planter og far fik slået græs. Det larmede godt nok, men jeg sov altså lidt alligevel.

Nu vil jeg lige snuppe mig en aftenlur. Hej hej.

:-)

lørdag den 4. april 2009

Jeg skal snart døbes...

...og derfor har min mor sagt, at jeg skulle skrive mine ønsker ned. Se her, hvad jeg godt kunne bruge:
  • Brandbil med puttekasse *
  • Bondegård med dyr, blød *
  • Stableklodser m. dyr *
  • Trækvogn med bogstavklodser *
  • Tremmeseng
  • Højstol, som jeg kan vokse med (ligesom noget min far kalder TripTrap stolen)
  • Klapvogn
  • Tøj (fra størrelse 74 og op)
  • Juniordyne
  • Betræk til juniordyne
  • Gavekort til BabySam
De ønsker jeg har lavet en * ud for, har jeg set på LirumLarumLeg.

(De ønsker jeg har streget ud er "taget". Mvh. Magnus' far)

:-)

onsdag den 1. april 2009

3 måneders stik

I dag har jeg bare været rigtig sej. Min mor og far kørte mig ned til en dame, som først skulle stikke storesøster Julie. Bagefter skulle jeg så ha' nogle stik. Først et i det ene ben, det gjorde lidt ondt og jeg blev lidt forskrækket, selvom min far havde sagt, at det ikke var farligt. Så begyndte jeg at grine lidt. Lidt efter kom damen og stak i det andet ben. Det gjorde altså også lidt ondt og jeg skældte hende ud. Så holdt hun op med det stikkeri og jeg holdt op med at skælde ud. Så fik jeg tøj på igen og blev sat i min Alfa-stol og så kørte vi hjem.
Min mor og far synes jeg var ret sej. Jeg har sovet lidt til middag og også lidt til eftermiddag. Nu skal jeg lige ha' lidt at spise. Hvis du ikke har set videoen nedenunder, så synes jeg du skal kigge på den, imens jeg spiser.

Hej hej.

Svømmetur

Du kan tro jeg er go' til, at svømme i min swimmingpool. Se bare den film jeg har fået min far til at optage.
Er jeg ikke god? Min mor siger, at jeg skal være konkurrencesvømmer engang.