
Hej.
Jeg har fået noget nyt i dag. Jeg er ikke helt sikker på, om jeg synes det er helt så sjovt... Det er ligesom et højhus for babyer og jeg har så penthouse-lejligheden øverst. Ind imellem er der nemlig nogen af de der 4 benede, der siger en sjov lyd når de er sultne, nedenunder.
Så kan de kigge ud gennem noget min mor kalder tremmer.
Jeg har fået musik og en masse fiduser der drejer rundt. De er lidt sjove at slå på, selvom jeg ikke er helt så god til at ramme med vilje.
Og så ligger jeg dejlig blødt og mit navn står endda nedenunder mig. Det er sådan at de der 4 benede ikke tror de skal bo i min lejlighed!
Nå, men jeg skal lige ha' nattøj på, så jeg er klar til at underholde mor resten af aftenen. Hej hej...
:-)
PS: Hvis du undrer dig over, hvor jeg kender ordet penthouse fra, så er det fordi min far siger, at det kan jeg ligeså godt vænne mig til. Dygtige racerkørere bor i store penthouselejligheder i noget der hedder Monaco, siger han...